Niels Henrich Andersen, smed i Vester Kærby 1763-1794

Det begyndte med et besøg på Hjerl Hede med børnebørnene. Et af de spændende steder var den gamle smedje, hvor smeden arbejdede. Da jeg så, at den havde stået i Vester Kærby ved Odense og var bygget i 1700-tallet, var der en klokke der ringede, for det var jo der, min 3xtipoldefar var smed.

Tiptiptipoldefar hed Niels Henrich Andersen og var født i Bogense omkring 1736. Han kom i smedelære hos en grovsmed i Vestergade i Odense, og det var vel usædvanligt på det tidspunkt, både at en ung mand kom i lære så langt fra hjembyen, og at han i det hele taget kom i lære med lærekontrakt og det hele. I læretiden, der i dette tilfælde varede fra 1753 til 1758, skulle han, ud over at lære smedehåndværket, have husly, mad og øl af sin læremester og læremesterinde, mens han selv skulle sørge for klæder og linned.

Hans far underskrev lærekontrakten. Da farens navn var Anders Henrichsen Møller, tænkte jeg, at han nok var møller i Bogense, men det er aldrig lykkedes mig at finde bevis på det. At han ejede et hus i Bogense, og at han satte Niels Henrich i lære i Odense, kunne tyde på at han var forholdsvis velhavende, men han døde i hvert fald som en fattig mand, for børnene gav afkald på arv efter ham, fordi han havde efterladt deres mor ”i dyb armod”.

Efter udstået læretid blev Niels Henrich tilsyneladende et par år hos sin læremester i Odense, for det var først i 1763, at han fæstede hus og smedje i Vester Kærby. Han var forinden blevet gift i Odense med Anna Hansdatter, men hun døde nøjagtigt 9 måneder efter vielsen, sikkert i barselsseng, og han giftede sig kun to måneder efter hendes død med min 3xtipoldemor Maria Erichsdatter.

Landsbysmeden var en vigtig person i landsbyen dengang. Som regel havde han en hel del færdigheder ud over sit håndværk. Han kunne kurere heste, fjerne vorter og trække tænder ud, og da man begyndte at koppevaccinere i begyndelsen af 1800-tallet, klarede han tit også det. Han blev som regel betalt i både naturalier og penge, nøje specificeret i en kontrakt, som han indgik med landsbyens bønder. I en smede­kontrakt fra 1795, som blev indgået mellem Niels Henrich Andersens efterfølger i smedjen, svigersønnen Johannes Rasmussen, og gårdmændene i Vester Kærby, står der, at smeden skulle modtage, hvad der svarede til 3 skæpper rugland fra hver af de 10 gårdmænd, have hø fra et sted kaldet "Smedeholmen" og have græsningsret til 2 køer, 8 får, 1 vædder, 2 grise, 3 gæs og en gase. Derudover havde han ret til at låne en vogn til 10 ture efter tørv. For alle disse naturalydelser skulle han udføre forefaldende smedearbejde som reparationer af landbrugsredskaber og hjul. Hvad penge angik, skulle han udføre aftalte smedearbejder for 3 rigsdaler, 9 mark og 16 skilling.

Niels Henrich Andersen døde i 1794 og blev efterfulgt i smedjen af svigersønnen Johannes Rasmussen, mens Niels Henrichs egen søn, Erich Nielsen, blev smed først i Stige ved Odense og senere i Egense på Sydfyn.

Erich Nielsen skrev om farens død i sin dagbog, som vi er dybt taknemlige for, at venlige mennesker sendte os efter at have fundet den på et loppemarked: "Den 10 Martij 1794 døde vor farfader kloken halv Elleve om Aftenen som var en Mandag og blev begraven d 19 Martij udi Aagedrup Kierkegaard efter at han mere en[d] et Aar havde været syg da hans sygdom kom af det venstre been som han først støde kuns huden af og siden tiltog tiid efter anden og ingen Lindring var at faae for det i vor [hvor] meget raad vi søgde [søgte] for det da der og kom en knude i skaden strax efter at han havde Faaet huul [hul] paa beenet som vogste [voksede] og blev stor og brede sig ud over helle [hele] skaden saa den foraarsagede ham stor en piine i det siste halve Aar at hand havde aldrig ved Nat eller Dag til afvigte datto da Herren den Almægtigste GUD [?] hannem bortka[l]de med en salli [salig] død til den Evige Glæde hvilket hand stædse Bad at Gud i Himmelen ville løsse [løse] op for hannem hvilket vi og alle bad med hannem og især hans kiære Sogne Præst Hr Tingberg i Kiølstrup thi han var meget rørt af hans store smerter og pine hvilket hand dog udstod med stor Tolmodighed til den Herre Jessus hannem bortkalde til Glæden vilken [hvilken] Glæde give Gud Fader os Alle for sit Hellig Navns skyl [skyld]."

Tilbage til Smedene