pil pil pil pil
Niels LARSEN
(1775-1814)
Sophia Dorothea NIELSDATTER
(1775-1835)
Erich NIELSEN, smed
(1764-1844)
Karen JENSDATTER
(1770-1831)
Iver NIELSEN, smed
(1800-1861)
"Pouline" Christine Elisabeth ERICHSDATTER
(1808-1882)

Niels IVERSEN
(1841-1915)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ane Margrethe HANSEN

2. Ellen JØRGENSEN

Niels IVERSEN

  • Født: 2. nov. 1841, Vester Bregninge, Bregninge Sogn, Ærø
  • Dåb: 7. nov. 1841, Bregninge Kirke
  • Forhold (1): Ane Margrethe HANSEN
  • Ægteskab (2): Ellen JØRGENSEN den 27. nov. 1874 i Bregninge Kirke
  • Død: 14. nov. 1915, Stenstrup By og Sogn, Svendborg Amt i en alder af 74 år
  • Begravet: 20. nov. 1915, Stenstrup Kirke
Billede

  Notater:

Niels Iversen var yngste barn af smeden i Bregninge på Ærø.

Han blev som voksen først husmand og træskomager og blev gift med en pige fra hjemsognet, men senere blev han teglværksbestyrer på et lille teglværk på godset Gammelgaard på Lolland. Efter godt en halv snes år på Lolland rejste familien til Fyn hvor han stadig arbejdede på teglværkerne, dels som bestyrer og dels som teglmester og til sidst som teglbrænder.

Han var på Ærø med til at stifte Bregninge Sygekasse i 1872, og han var en af de heldige der overlevede deltagelsen i krigen 1864 uden fysiske men.

Billede

  Fikspunkter:

• Han blev konfirmeret 30. mar. 1856 i Bregninge Kirke. Kundskab og opførsel "meget god".

• Niels IVERSEN begyndte sin militærtjeneste 2. feb. 1864-25. jul. 1865. Han deltog i kampene ved Dybbøl i vinteren-foråret 1864 og skrev i sin ansøgning om at få den erindringsmedalje der senere tildeltes veteraner fra de slesvigske krige, at han var tjenstgørende fra 2. februar som menig nr. 570 i 18. regiments 2. kompagni. 18. regiment havde gjort sig bemærket ved at slå den preussiske hær tilbage ved landsbyen Mysunde ved Slien netop den 2. februar, men Niels har næppe været med der. Selve stormen på Dybbøl fandt sted den 18. april, og den 17. april trak 18. og 3. regiment, der tilsammen udgjorde 2. brigade, sig tilbage fra skanserne på Dybbøl Banke til brohovederne ved Alssund, hvor de dels skulle fungere som reserver, dels sikre en eventuel overgang til Als. Brigaderne vekslede mellem forsvar i skanserne og hvil i baglandet, men selv om Niels ikke var med under selve stormen, undgik han ikke at komme i kamp da den preussiske hær nåede frem til Alssund. Efter nederlaget på Dybbøl Banke nåede resterne af den danske hær over til Als. Broerne blev hugget op eller brændt, men den 29. juni 1864 tidligt om morgenen angreb preusserne over Alssund i små både. 18. regiment var et af de regimenter der var blevet på Als og som deltog i kampene der, men allerede ved aftenstid havde danskerne opgivet forsvaret af øen, og de danske styrker evakueredes til Fyn. Niels Iversen fik i 1876 Krigsministeriets erindringsmedalje for sin deltagelse i krigen.

• Niels stod fadder ved søsteren Karen Iversens datters dåb 30. jul. 1865 i Bregninge Kirke. Der står i kirkebogen at han var ungkarl og boede i Vester Bregninge, men vi ved at han var blevet hjemsendt fra militærtjeneste et par dage forinden.

• Niels stod fadder ved broren Erik Nielsen Iversens datters dåb 18. nov. 1866 i Bregninge Kirke. Han boede da i Vesterbregninge.

• Niels stod fadder ved søsteren Ane Sophies datters dåb 8. dec. 1867 i Bregninge Kirke. Han står i kirkebogen som ungkarl i Vester Bregninge.

• Han findes i folketællingen 1870 i Svendborg / Ærø / Bregninge: Niels Iversen 28 år fra Bregninge og Ellen Jørgensen 23 år fra Skovby, Niels' senere kone, tjente begge hos Nisse Pedersen Christensen og Ane Sophie Iversen på gården Kattekær i Skovby. Ane Sophie Iversen var Niels Iversens storesøster.

• Stiftelse af Bregninge Sygekasse: 29. dec. 1872, Vester Bregninge, Bregninge Sogn, Ærø. Træskomager Niels Iversen var med i den kreds af mænd der stiftede Bregninge Sygekasse

• Barn født uden for ægteskab: Udlagt som barnefader til Karen Hansen, 27. jul. 1874, Vester Bregninge, Bregninge Sogn, Ærø. Moren var sypige Ane Margrethe Hansen i Vesterbregninge på 26 år. Niels skulle betale et bidrag på 18 rigsdaler om året i 14 år til datteren

• Der blev lyst til ægteskab for ham og Ellen Jørgensen fra Skovby den 14. okt. 1874 i Bregninge Kirke.

• Han var 1876 træskomand i Skovby, Bregninge Sogn, Ærø. Det skriver han i sin ansøgning dette år om at få Krigsministeriets erindringsmedalje for sin deltagelse i krigen 1864

• Niels købte matr. 58A og 58b (Skovbygade 4a) i Skovby, Bregninge Sogn, Ærø, ca. 1876.

• Han findes i folketællingen 1880 i Svendborg / Ærø / Bregninge: Et hus i Skovby:
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Iversen 38 Gift Husfader Teglværksarbejder Skovby Bregninge Sogn Ærø
Ellen Iversen 33 Gift Husmoder Skovby Bregninge Sogn Ærø
Jørgen Hansen Klavsen 8 Ugift Deres barn Skovby Bregninge Sogn Ærø
Line Kestine Iversen 4 Ugift Deres barn Skovby Bregninge Sogn Ærø

• Niels var forlover for brordatteren Line Christine 4. nov. 1888 i Landet Kirke. Han står i kirkebogen som teglbrænder fra Gammelgaard.

• Han findes i folketællingen 1890 i Maribo / Lolland Sønder / Ryde: Et hus i Gammelgaard:
Niels Iversen 48 Husfader Teglværksbestyrer
Ellen Iversen f. Jørgensen 44 Husmoder
Line Kirstine Iversen 14 Barn
Ane Sophie Iversen 6 Barn

• Han solgte Skovbygade 4a (matr. 58A og 58b) i Skovby, Bregninge Sogn, Ærø, 5. apr. 1890. Ejendommen blev solgt til Iver Nielsen Iversen (en brorsøn). Der står i skødet af 5. apr. 1890 at der var 8 fag hus. Niels Iversen boede da på Lolland.

• Niels stod fadder ved brordatteren Line Christines søns dåb 9. aug. 1891 i Søllested Kirke. Han står i kirkebogen som husmand i Ryde.

• Niels stod fadder ved stedsønnen Jørgen Clausens datters dåb 2. aug. 1896 i Ryslinge Kirke. Han var da teglmester og boede på Ryslinge Mark.

• Han boede ved datteren Sofies konfirmation 17. apr. 1898 på Ryslinge Mark, Ryslinge Sogn, Svendborg Amt. Han står i kirkebogen som teglværksbestyrer.

• Han boede 7. aug. 1898 i Albjerg, Oure Sogn, Svendborg Amt. Han var fadder ved en dåb i Oure Kirke. Dåbsbarnets far var fyrbøder ved teglværket, og Niels Iversen står i kirkebogen som teglmester i Albjerg.

• Niels stod fadder ved stedsønnen Jørgen Clausens datters dåb 9. okt. 1898 i Herrested Kirke. Han står i kirkebogen som husmand i Albjerg (ikke som teglværksansat!)

• Niels kom til Stenstrup By og Sogn, Svendborg Amt, fra Albjerg, Oure Sogn, Svendborg Amt, 1900.

• Han boede ved datteren Sofies vielse 24. maj 1902 i Stenstrup By og Sogn, Svendborg Amt. Han var Sofies forlover og var på det tidspunkt teglmester i Stenstrup.

• Niels stod fadder ved datteren Sofies første barns dåb 11. okt. 1903 i Kirkeby Kirke. Han var da teglmester i Stenstrup.

• Niels stod fadder ved datteren Sofies datters dåb 9. sep. 1906 i Kirkeby Kirke. Han var da teglmester i Stenstrup.

• Han findes i folketællingen 1911 i Svendborg / Sunds / Stenstrup: Matr. nr. 117 g, familie 1:
Jørgen Hansen Jørgensen, f. 20/12 1868 på Ærø, ank. 1907 fra Kirkeby, Husfader, Teglværksdirektør (Jørgen var teglværksbestyrer!)
Anne Sophie, f. Iversen, f. 30/9 1883 på Lolland, ank. 1907 fra Kirkeby, Husmoder
Anne Eline Jørgensen, f. 13/9 1903 i Kirkeby, ank. 1907 fra Kirkeby, Barn
Hans Iver Jørgensen, f. 5/3 1905 i Kirkeby, ank. 1907 fra Kirkeby, Barn
Elna Marie Jørgensen, f. 9/8 1906 i Kirkeby, ank. 1907 fra Kirkeby, Barn
Arvig Vigtor Jørgensen, f. 27/9 1908 i Stenstrup, Barn
Marie Pedersen, f. 19/7 1895 i Ulbølle, ank. 1900 fra Ulbølle, Tjenestepige
Matr. nr. 117 g, familie 2:
Niels Iversen, f. 1/11 1841 på Ærø, ank. 1900 fra Albjerg, Husfader, Teglbrænder
Ellen Iversen, f. 20/7 1846 på Ærø, ank. 1900 fra Albjerg, Husmoder
(Niels og Ellen var Sofies forældre)
Anne Pedersen, f. 24/7 1843 på Ærø, ank. 1906 fra Kirkeby, Slægtning
(Anne Pedersen var Jørgens mor, der havde aftægtskontrakt med Jørgen)
På matriklen boede to andre familier, Rasmussen og Frydendahl.

• Niels stod fadder ved datteren Sofies søns dåb 3. mar. 1912 i Stenstrup Kirke. Han var da teglbrænder i Stenstrup.


Billede

Niels havde et forhold til Ane Margrethe HANSEN, datter af Hans Henrik HANSEN og Karen ANDERSEN. (Ane Margrethe HANSEN blev født den 25. mar. 1848 i Øster Bregninge, Bregninge Sogn, Ærø, dåb den 26. mar. 1848 i Bregninge Kirke, døde den 27. aug. 1915 i Øster Bregninge, Bregninge Sogn, Ærø og blev begravet den 31. aug. 1915 i Bregninge Kirke.)


Billede

Niels blev derefter gift med Ellen JØRGENSEN, datter af Jørgen HANSEN og Ane ANDERSDATTER, den 27. nov. 1874 i Bregninge Kirke. (Ellen JØRGENSEN blev født den 20. jul. 1846 i Skovby, Bregninge Sogn, Ærø, dåb den 26. jul. 1846 i Bregninge Kirke, døde den 7. apr. 1932 i Stenstrup By og Sogn, Svendborg Amt og blev begravet den 12. apr. 1932 i Stenstrup Kirke.)




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 8. nov. 2017 med Legacy 8.0 fra Millennia